<img src="https://track.adform.net/Serving/TrackPoint/?pm=268420" width="1" height="1" alt="">

6 data-trends i advokatbranchen

11 min. læsetid
3. juli 2019 Skrevet af: Søren Christian Søndergaard Poulsen Del med en ven     

Grundloven har ændret sig 4 gange de sidste 170 år, så hvorfor skulle advokathusene ændre sig? Der er lavet psykologiske studier af advokaters adfærd, der har påvist, at de har nogle træk, der gør, at de har sværere ved at prøve nye ting end vi andre. Og måske er det helt naturligt, fordi advokater per default skal være 100% korrekte i den advokatrådgivning, de udøver, da det kan få fatale konsekvenser, hvis de tager for store risici. Men er advokatbranchen måske alligevel i gang med den udvikling, som teknologiske trendsættere gerne ser det ske i en branche, hvor der ofte snakkes om, at AI kommer og erstatter advokaterne på sigt? Her får du mit indspark til udviklingen i advokatbranchen samt de 6 vigtigste data-trends.

Advokatbranchen set med 10 års BI-erfaring

Indrømmet – jeg er ikke ekspert i advokatbranchen. Med 10 års erfaring inden for business intelligence på tværs af brancher, tillader jeg mig alligevel at komme med et bud på, hvad der kommer til at ske i advokatbranchen. De sidste par måneder har jeg nemlig øget mit kendskab til den danske advokatbranche betragteligt, når jeg har været rundt og diskutere mulighederne for at bruge business intelligence til at skabe et mere transparent og lønsomt advokathus. Helt grundlæggende har min snak med kunderne handlet om følgende:

  • ikke-fakturerede timer
  • omsætning per medarbejder
  • dækningsgrader
  • igangværende arbejde
  • fakturerbare timer pr medarbejder (FTE)
  • debiterbare timer
  • debiteringsgrad
  • sags- og teamøkonomi
  • bærersalær
  • gennemsnitlig timepris
  • antal nye sager og klienter vundet
  • antal overarbejdstimer
  • klientvækstrate (nye vs. gamle klienter)
  • antal klienter under sager de sidste 12 måneder
  • kapacitetsudnyttelse
  • NPS score
  • risikoscore
  • nuværende run rate
  • cashflow
  • omsætning vs. budget
  • gennemsnitlig sagsbehandlingstid
  • overskudsfordelingen til partnerne

Vi har således talt utrolig lidt om mulighederne ved at bruge AI til at optimere sagsbehandlingstiden eller som erstatning for medarbejderne.

Alligevel er alt ikke, som det plejer

Med andre ord har intet forandret sig – og så alligevel. Flere og flere vil gerne have automatiseret processerne, der sikrer, at de klassiske KPIer nævnt herover dagligt opdateres uden manuel indblanding. Samtidig er der en stigende interesse for f.eks.:

  • Genererer vores marketingkampagner og publikationer fremtidig omsætning?
  • Kan vi målrette vores nyhedsbreve endnu bedre til vores fremtidige klienter?
  • Kan vi lave mersalg hos eksisterende klienter?
  • Hvor mange timer bruger vi på forretningsudvikling kontra fakturerede timer?

Det er fantastisk at opleve en branche forny sig og bygge ovenpå. En branche, som jeg troede, var gået fuldstændig i stå. En branche, hvor jeg troede, de sad og ventede på, at klienterne ringede ind med næste sag. En branche, hvor man ikke ressourceallokerede eller benyttede sig af projektstyringssystemer. En branche, hvor det føltes som om, at man startede en ny virksomhed op hvert år efter det afsluttede årsregnskab.

Liberalisering kan åbne nye muligheder

Advokathuse har længe skullet lægge øre til skiftende regeringer, der har prøvet at liberalisere advokatbranchen for at skabe en øget konkurrencesituation i markedet. Ifølge retsplejeloven må en advokatvirksomhed kun drives, hvis ejerne er advokatuddannede. Liberaliseringen er således ikke for alvor sket i Danmark, som det er set i andre lande, hvorfor advokathusene forsat kan tage det roligt. Senest har Konkurrencerådet dog påbegyndt en undersøgelse af konkurrencen i advokatbranchen, eller måske mangel på samme, så mon ikke det giver nyt indspark til dialogen omkring liberaliseringen.

AI-potentialet i advokatbranchen

En anden ting er den stigende lethed i anvendelse af artificial intelligence (AI) i mange brancher. I mange år har man snakket om, at advokatbranchen ville blive et af de store ofre for AI. AI, der kan behandle simple såvel som komplekse sager, ved at gøre brug af blandt andet natural language processing (NLP), herunder avanceret text mining. Tænk blot, hvor intelligent Karnovs online fagbøger efterhånden er blevet, og hvor stor en hjælp det er for de daglige bruger. Og Karnovs online tjenester bliver formentligt kun bedre og bedre herfra, baseret på alle de brugerdata man kunne forestille sig, at der logges for hver søgning – måske en direkte konkurrent til den advokatfuldmægtige fremover? Men lige nu tjener Karnovs online tjenester som tro følgesvend, der sikrer en hurtig og præcis hjælp i hverdagen. Teknologien er nu så langt fremme, at advokatbranchen bliver nødt til at kigge denne vej for ikke fremover at blive udkonkurreret af konkurrenterne, der har taget AI i brug.

6 data-trends i advokatbranchen

Men er AI den eneste data-trend i advokatbranchen? Lad os kaste et hurtigt blik på, hvad der sker lige nu:

1) Fokus på bedre pipeline optimering
Som nævnt ovenfor er liberaliseringen af advokatbistand stadig kun en snak i diverse regeringsvalgte advokatarbejdsgrupper - en snak man har haft i årtier. Det til trods, så er der flere og flere advokathuse, der fokuserer på at sætte system i deres pipeline, få et relevant overblik over udviklingen, sikre opfølgning på pipelinesager uden bevægelse samt se hvilke fremtidige sager, der forventes bemandet af hvilke typer medarbejdere.

2) Fokus på optimal ressourceudnyttelse
Som i en hvilken som helst forretning vil man gerne optimere ’udnyttelsen’ af sine medarbejdere. Hvis en advokat kan køre en sag til 50.000 kr. igennem på 4 timer, hvorimod en fuldmægtig måske skal bruge 5 dage, så er der en god forretning i at allokere sine ressourcer korrekt. Traditionelle ressourceallokeringssystemer ser jeg stadig ikke mange af, men på business intelligence-platformen kan der følges op på, om man har brugt medarbejderne optimalt, og man tager ved lære deraf.

3) IBM’s Watson spiller nu ikke kun Jeopardy 
Tilbage i 2011 slog IBM’s super computer, Watson, den tidligere stormester i TV-underholdningsprogrammet Jeopardy. Siden fik Watson sin daglige gang på hospitaler og i vores elevatorer, og Google, Facebook, Microsoft og de andre giganter tog kampen op med Watson-lignende kopier, der nu kunne slå en verdensmester i skak, vinde i online computerspil m.m. Der kan nu ved hjælp af AI udgives bøger, der f.eks. ved at søge i tunge artikeldatabaser, kan opsummere de væsentligste konklusioner, eller har du et kamera, en GPS, og en mikrofon, så kan AI, baseret på data fra disse apparater, selv skrive en bog. Så ligeså snart de frie markedskræfter får frit løb i Danmark, vil vi også se indtoget af AI til at hjælpe med en optimeret behandlingstid på sager.

I nogle advokathuse er man så småt begyndt at overveje at bruge simpel text analytics til at kategorisere organisationens dokumenter, baseret på nøglefraser fra dokumentet, som gør det lettere at søge i advokathusets egne videnstunge dokumenter. Dette kan også optimere processen i hvidvaskningssager, som typisk er meget omfattende og tekstunge.

4) Transparens over for kunder
Flere advokathuse giver deres kunder mulighed for at kan følge med i udviklingen af de sager, som deres advokathus arbejder på. F.eks. anvender de embedded analytics til at udstille de vigtigste nøgletal, det kunne være udvikling i sagsøkonomi til kunderne via advokathusets partnerportal. Det skaber en transparens og tættere samarbejde med kunden.

5) BI bruges til Mergers & Acquisitions
De lidt større advokathuse anvender moderne, let anvendelige business intelligence-værktøjer til at trække nøgletal ud, når en M&A proces skal gennemføres. Det er både intelligent brug af medarbejdernes tid samt et helt uovertruffet overblik over organisationernes økonomi.

6) Optimering af marketingsindsats
De lidt større advokathuse, der har en marketingafdeling, er begyndt at interesse sig for om;

  • De nyhedsbreve, der bliver sendt ud, rent faktisk bliver åbnet, af hvor mange, og om de åbner nyhedsbrevene mere end 1 gang?
  • Om modtagerne klikker på de nyheder, der rent faktisk er i nyhedsbrevet (gns. antal klik pr. åbning)?
  • Hvor mange unsubscriber nyhedsbrevene, og hvor mange SPAM henvendelser får de?
  • Kommer der nye modtagere på listen og fra hvilke landsdele?
  • Opfølgning på om der er nogle overskrifter eller nøgleord, der tiltrækker flere læsere end andre i nyhedsbrevene
  • Hvor mange der downloader de publikationer, som advokathuset uploader til deres hjemmeside?

Fremtidens advokathus

Mon ikke vi snart ser endnu flere legal data scientists, legal business development managers og ambitiøse CTOs i diverse danske advokathuse. For lige pludselig ser vi endnu flere online såvel som offline advokathuse drevet af legal-tech eksperter, som ved hjælp af AI kan tilbyde borgere/klienter samme ydelser, som de før var vant til at betale store summer for, til en tiendedel af prisen?  Det er derfor meget fornuftigt, at de fleste advokathuse, som jeg kender til, allerede så småt er begyndt på denne teknologiske transformation.

Du kan blive inspireret til mere her:

BI til advokatbranchen

Casestory om det datadrevne advokathus