4 min læsning

Er du klar til fremtidens BI-marked?

Featured Image

Ny teknologi og større brugergruppe kræver disruption af det nuværende BI-marked. Det stigende fokus på anskaffelse, transformering og brug af data fra stadigt flere steder, har de seneste år skabt øget behov for avancerede teknologier og værktøjer, til den hastigt voksende brugergruppe i organisationer i alle brancher og af alle størrelser. Stigende datamængder skaber mere kontekst og større potentielt beslutningsgrundlag, som alle virksomheder naturligt vil udnytte på bedste vis. Data er blevet et aktiv på linje med materiel, IP og ansatte, og dette sætter store krav til de teknologier der byder sig til på markedet.

Udfordringen har i lang tid været at finde ”nålen i høstakken” ift. de store datamængder og de vigtige insights, der gemmer sig, og dette kræver de helt rigtige kompetencer hos de ansatte samt de rigtige værktøjer.


Specialisér eller diversificer?

BI-markedet har tidligere været klart opdelt i tre områder, hvor ikke mange værktøjer var rigtig gode i mere end ét område:

  • Data preparation værktøjer, der håndterer data-transformering og –modellering
  • Front-end værktøjer til dashboards, rapportering
  • Data discovery og advanced analytics værktøjer til langt mere sofistikeret analyse

Ny teknologi er netop nu ved at udviske grænsen i mellem disse grupperinger, hvilket åbner for at flere værktøjer nu kan og vil håndtere alle 3 områder på et utrolig højt niveau.

Ligeledes er nye begreber som ”Self-service data preparation” og ”advanced analytics for forretningsbrugeren” blevet normen i mange af disse værktøjer, som via automatisering og simple brugerflader tillader avanceret arbejde med data til en langt større brugergrupper end tidligere – dette er banebrydende og kan transformere markedet totalt, HVIS det lykkedes i tilstrækkelig grad at gøre det brugervenligt!

Vi ser altså både en hastig udvikling i dybden på de specialiserede værktøjer og spændvidden på de værktøjer, der forsøger at ramme bredt.

En oversigt over de nuværende større aktører på markedet ses her, grupperet efter hvilke opgaver de løser kompetent (udvalgte aktører benævnt):

 

 Blog_Model_k2.jpg

Som denne figur viser med al tydelighed, er der udbydere nok at vælge mellem, så både udbydere af disse værktøjer og alle organisationer står derfor nu over for et vigtigt valg i forhold til deres fremtidige produkt-strategi: Satser man på det specialiserede eller det diversificerede?

Ingen ved, om en af de tre forskellige strategier ovenfor vil skille sig væsentligt ud fra de andre ift. slutresultatet, når man ser tilbage på det om 5 eller 10 år, men det er en overvejelse, man i stigende grad er nødt til at tage stilling til, da der er åbenlyse fordele og ulemper (risici) ved alle tre.

En forudsigelse herfra er, at mange af de mindre udbydere vi ser i dag ikke vil findes om ganske få år, af den simple årsag, at større udbydere tager imod udfordringen om at blive ”generelle specialister” forstået på den måde, at de vil forsøge at erhverve sig de kompetencer, de mangler igennem M&A, og dermed både være specialist på Data preparation, front-end og advanced analytics. Vi ser allerede tendenserne hertil, bl.a. med opkøb fra Microsoft og ikke mindst tilløb fra de to andre ledende værktøjer fra Gartners magiske kvadrant (Qlik og Tableau) som i stigende grad implementerer nye kapabiliteter til data preparation og advanced analytics som del af deres egen løsning og integration med andre værktøjer.

Det oplagte spørgsmål er så blot hvilken strategi der vil have mest effekt for din organisation – én stor fisk, eller flere små af de specialiserede?


Vognen er tæt på afgang – skal i med?

Det er ikke tilfældigt, at det netop blev i år Gartner valgte at redefinere hele kategorien og samtidig give de fleste aktører en dårligere end forventet karakter på deres nuværende ”ability to execute” skala, som vægter hvor godt, man rammer kunderne og markedet netop nu. Dette er gjort med fuldt overlæg, for at vise tydeligt det store vækst- og udviklingspotentiale der er i markedet lige nu, hvor der i stigende grad forventes langt mere af en BI-løsning end ”bare” god data og funktionelle rapporter. Brugerne skal også selv kunne lave det hele som ”self-service” – og helst også på mobil og tablet.

Dette betyder helt lavpraktisk for jer, at et review af jeres nuværende strategi, setup og værktøjer ville være rigtig godt timet, så organisationen kan geares til at udnytte de store forbedringer der sker hele tiden, og som drives af den store konkurrence de mange spillere i markedet giver.

Kan man spare tid i langsommelige, manuelle processer ved at kigge ind i markedet efter nyt og forbedret værktøj, så er det oftest en nem business case at komme videre med.


3 hurtige take aways, som gør det nemmere for dig at komme i gang:

Rei_-_model2.png


Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller tænker, at tiden er inde til et uforpligtende kald eller møde, kan du kontakte os på info@inspari.dk eller +45 70 24 56 55. Vi ser frem til at høre fra dig.