<img src="https://track.adform.net/Serving/TrackPoint/?pm=268420" width="1" height="1" alt="">

Skab værdi med embedded Power BI

8. juni 2018 Skrevet af: Casper Høgh Del med en ven     

Du opbevarer masser af data, som bare venter på at blive til værdi. Spørgsmålet er, om data er tilgængeligt, eller om det ligger gemt i Excel-ark og it-systemer, som brugerne ikke har adgang til? Med embedded Power BI kan du udstille og dele data både internt og eksternt, og dermed give data til de mennesker, der har behov for det - på en sikker måde. 

Her får du indsigt i, hvordan du med Power BI embedding-teknologien kan gøre data væsentligt mere tilgængeligt i og uden for din organisation - langt billigere og mere simpelt end nogensinde før. Og så bringer vi en advarsel om, hvordan du ikke skal gøre! 

Nedenfor ser du et eksempel på, hvordan Power BI embedding kan bruges. Kan du spotte, hvilke dele der er Power BI-visualiseringer, og hvilke der ikke er? Nej, vel!

powerBI-1

Sådan bruger du embedded Power BI
Der er som sådan ikke noget nyt i at udstille og dele data. Nyheden er, at prisen er helt i bund – både på licenser og i forhold til tilgængeligheden af teknologien.

Helt konkret kan du med embedded Power BI eksempelvis indlejre dashboards, rapporter og visualiseringer både internt og eksternt i kundeportaler, på intranet, på infoskærme eller på websites med din virksomheds egen corporate branding. Oplevelsen bliver helt transparent for brugeren, som end ikke behøver en Power BI-konto for at tilgå informationen, men blot kan benytte hjemmesidens eksisterende login.

Du kan med fordel bruge Power BI som en færdigpakket komponent med alle de fordele, det giver at benytte moderne teknologi, som løbende bliver videreudviklet frem for en specialudviklet løsning. Du skal således ikke overlade visualiseringerne til programmøren, men kan i stedet lade dem med forstand på at lave flotte dashboards håndtere den del.

Overordnet ser vi, at embedding er relevant i to scenarier, som begge er understøttet af Power BI.

Eksternt kan du nemt dele rapporter ud af organisationen med forskellige interessenter. Du kan således skabe et tættere forhold til eksempelvis samarbejdspartnere eller kunder. Du kan dele netop de indsigter, som er relevante for modtager. For eksempel kan du nemt vise salgstal. Eller du kan som interesseorganisation, hvor brugerne ikke er en del af domænet, nemt dele budgetopfølgninger ude i de enkelte afdelinger.

Internt i organisationen giver det mulighed for at placere rapporter, hvor de giver bedst mening for brugerne. Den primære gevinst ved denne form er, at du hjælper user adoption på vej ved at servere data for brugerne, hvor de er vant til at færdes, og gør det til en naturlig del af deres hverdag. Et eksempel kan være status på en intern salgskonkurrence på intranettet eller performance-KPI’er. Disse bør vises der, hvor medarbejderen har sin daglige gang og ikke i en Power BI portalen, hvor vedkommende måske kun sjældent finder hen.

Funktionalitet
Du får tæt på den fulde funktionalitet, som du kender det fra PowerBI.com-servicen - hvis du ønsker det. Spørg dig selv, om brugerne har behov for at lave deres egne tilrettelser eller trække nye analyser? I så fald  kan du vælge, at de skal have lov til det. Brugerne kan så tage udgangspunkt i eksisterende rapporter, som vist nedenfor.

PowerBI_portal

Eller de kan bruge Power BI’s Q&A funktionalitet, der vinder mere og mere indpas. Skriv det, du ønsker, i tekst-form, og så har du skabt din graf, der nu kan pinnes til din portal – easy!

image-2

Sikkerheden i embedded Power BI – og en advarsel
Løsninger med Power BI embedded er bygget til at være sikrede. Der findes forskellige muligheder for implementering, der matcher din organisations krav. Med den rette sikkerhedsmodel bliver det muligt at lave en standardiseret rapport til eksempelvis kunder, hvor den enkelte kunde kun får indblik i sit eget udsnit af data.

Og nu til advarslen: Power BI indeholder en mulighed for at dele et link til en rapport, som også kan indlejres i en iFrame. Dette link er dog ikke sikret på nogen måde, så alle der finder eller gætter linket, kan se rapportens data. Tænk nøje over det, inden du deler månedsrapporten via e-mail. 

Licenser i embedded Power BI
Uanset scenariet findes der en god licensstruktur. Der er både mulighed for individuelle licenser til 70 kr. pr. bruger pr. måned eller en kapacitetsbaseret licens, der starter fra ca. 4.700 kr. pr. måned, og som primært er beregnet til eksternt rettede løsninger.

Vil du vide mere om embedded Power BI?
Her fik du inspiration til, hvordan du kan udstille data både internt og eksternt med embedded Power BI. Hvis du vil høre mere om, hvordan vi har hjulpet vores kunder i gang med embedded Power BI, eller hvis du har spørgsmål til licenser osv., så tag endelig fat i Emilie Schumann på esc@inspari.dk / +45 61 95 66 80. Du kan læse mere om Power BI eller hente en trial lige her: inspari.dk/powerbi 

Embedded Power BI teknisk set
Lige nu skriver vi på næste blogindlæg om Power BI Embedded med fokus på de tekniske muligheder – og udfordringer. Når du abonnerer på bloggen, får du besked, så snart vi poster næste Power BI indlæg.