<img src="https://track.adform.net/Serving/TrackPoint/?pm=268420" width="1" height="1" alt="">
 
af Casper Nørskov | 17. maj 2018
  

5 råd til den datadrevne kultur

Læg bare data og nye teknologier væk et øjeblik – nu skal det nemlig handle om mennesker. I vores hverdag møder vi masser af ambitiøse mennesker, som arbejder på at skabe en datadrevet kultur, og på Gartners BI-konferencer er det også altid et vigtigt tema. Men hvad er barriererne for at skabe en datadrevet kultur? Og hvad forstår vi egentlig ved en datadrevet kultur? Her får du 5 gode råd til at skabe en kultur drevet af data. 

Den vigtige fælles forståelse  

Vi forstår en datadrevet kultur således: 

En datadrevet kultur er drevet af mennesker med tillid til data. Mennesker, som ser muligheder i at udnytte data som en løftestang til selv at stille spørgsmål og søge svar. Den datadrevne kultur gør op med mavefornemmelsen og gør i stedet mennesker i stand til at træffe beslutninger ved hjælp af fakta.

Måske kan det lyde som fine ord. Men forestil dig, at vi er i en organisation, som ikke har tradition for, eller kendskab til, at arbejde med data? En organisation, hvor arbejdsgange og tilgange til informationsindsamling ikke er tilpasset potentialet i at udnytte data? Hvor data ikke er tilgængeligt – selv for de mennesker, som både kan og vil. Og måske endda en organisation med en generel mistillid til data i de eksisterende systemer efter devisen shit in, shit out? 

Uanset udgangspunktet i din organisation, så tænk din egen hverdag ind i vores 5 gode råd. 

1 / Start with the “why”, not the “what”

Du har hørt det før, og ja, det er stadig relevant. Vi skal have styr på, hvorfor vi gør, som vi gør, før vi kan begynde at tænke over, hvad vi vil gøre. Hvorfor har vi behov for et nyt data warehouse? Er det fordi vi har behov for at få et bedre overblik over profitabiliteten i vores produktportefølje, eller for at vi kan måle effekten af vores marketing-aktiviteter? Og hvorfor er det vigtigt, at vi får bedre indsigt i dette? Hvad er konsekvensen af, at vi ikke får bedre indsigt og fortsætter med at operere ud fra den gode mavefornemmelse? Vi skal være skarpe på, hvilke værdiskabende resultater, vi søger, og hvorfor vi søger dem. Disse resultater skal gerne være udtrykt i konkrete og målbare indikatorer, så som KPI´er eller lignende, så vi hele tiden er alignet på, hvad det er vi jagter, og hvor langt vi er fra.

2 / What’s in it for me?

Med ovenstående in mente graver vi et spadestik dybere. For ja, selvfølgelig vil hovedformålet altid være at skabe værdi for forretningen og størstedelen af det vi gør, herunder også BI, sker med henblik på at skabe profit til organisationen. Vi skal blot huske, at øget profit til organisationen sjældent, og i hvert fald ikke direkte, er lig med øget profit til den enkelte medarbejder. Sagt med andre ord – udsigten til øget profit for organisationen er langt fra altid en motivationsfaktor for den enkelte medarbejder).

Når vi arbejder med implementering af BI-initiativer, herunder også strategi, kan vi med fordel fokusere på, at de værdiskabende resultater både gavner hele organisationen og samtidig har direkte motivationsfaktorer for medarbejderne.

3 / Brug data og facts til at inkludere og inddrage mennesker i organisation - ikke som et våben

Hvis du har læst ”Thinking, Fast and Slow” af Daniel Kahneman, ved du, hvordan menneskers tankegang er indrettet. Han beskriver opdelingen i to primære systemer, hvor det ene, ”system 1”, er det ubevidste og emotionelle system, og hvor det andet, ”system 2”, er det rationelle og velovervejede system. De fleste mennesker har en tendens til hovedsageligt at reagere med deres system 1. Dette betyder, at mennesker ofte starter med at vurdere, hvilken trussel en given situation potentielt udgør. Derfor er det vigtigt at positionere data som et værktøj til at træffe bedre beslutninger i hverdagen – ikke som et middel til at udstille mennesker. Og det er vigtigt at gøre de data, som folk har behov for, let tilgængelige.

4 / Kend dine ambassadører – ikke alle forandrer sig lige hurtigt

Uanset det gode forarbejde vil mennesker acceptere forandringer i forskellige tempi. Når vi skal skabe en datadrevet kultur, har vi derfor behov for et overblik over de forskellige mennesker i organisationen – med respekt for mennesketyper. Vi skal selvfølgelig fokusere vores tid på de mennesker, der er front-runners, og som kan være med til at sprede vores budskab bredt i organisationen. Jo bedre et arbejde vi gør med ambassadørerne, jo bedre et grundlag har vi for at profitere af den positive stemning hos de mennesker, som tager længere tid om at adoptere forandringer. 

5/ Data literacy

”Data literacy” som koncept var et af de helt store samtaleemner på Gartner Summit. På samme måde som vi træner brugerne i at benytte et BI-værktøj, på samme må skal vi også træne brugerne i data literacy – dvs. de basale data færdigheder. De skal kunne ”læse” data ligesom de læser bøger og artikler. I et større perspektiv skal vi derfor både tænke i uddannelse af de eksisterende medarbejdere, men også indtænke nye typer af medarbejdere.

Vil du ha’ mere?

Dette blogindlæg er en smagsprøve på vores nye guide, der er lige på trapperne. I guiden får du uddybet de 5 gode råd, du får mange flere eksempler og så får du viden om, hvorfor en BI-strategi er et taktisk klogt kort at spille på vejen til den datadrevne organisation. Sign-up lige her og få tilsendte guiden, så snart den ligger klar. https://info.inspari.com/datadrevet-kultur

Hvis du har spørgsmål til blogindlægget, BI eller andet, så tag fat i Emilie Schumann på esc@inspari.dk  / +45 61 95 66 80.

businessintelligence datadrivenculture dataliteracy