<img src="https://track.adform.net/Serving/TrackPoint/?pm=268420" width="1" height="1" alt="">
 
af Jacob Vald Guldberg | 29. marts 2017
  

den gyldne mulighed for it - oprøret med BICC

Næste kapitel i føljetonen om Gartners Data and Analytics Summit 2017 handler om opgøret med det klassiske BICC – business intelligence kompetencecenter. 

Erkendelsen: BICC er ineffektivt
I dag har mange danske og internationale virksomheder et BI kompetencecenter (BICC), der med virkemidler som governance, udarbejdelse af rapporter og uddannelse af brugerne skal sikre bedst mulig udnyttelse og højst mulig værdi af en BI-løsning. Gartner forsøger nu at gøre op med denne beskrivelse og funktion og foreslår i stedet en mere fleksibel model, der involverer forretningen mere direkte. Erfaringerne med det klassiske BICC har nemlig vist, at det ofte bliver en meget tung funktion, hvor det er sammensætningen af rollerne i kompetencecentret, der står for udførslen af de fleste opgaver. Det kunne være data warehouse-udvikling, rapportering, vedligehold eller datakvalitet for blot at nævne nogle områder. Dermed kan vi også gøre lidt op med ambassadør-rollen, som ofte bliver udnævnt uden klar rollebeskrivelse og uden forkærlighed for analyse og BI.

Det nye: ACE
Gartner beskriver den nye funktion og tilgang som et Analytics Center of Excellence, ACE. Med en lidt vovet tese fra Gartner, ”Stop collecting, start connecting”, henviser man til, at fremfor at udføre en masse klassiske BI-opgaver skal der fokuseres på at enable forretningen til at deltage i langt højere grad. Med masser af nye værktøjer, som flittigt bliver hentet rundt omkring i forretningen, er det vigtigt at it- og BI- funktioner stiller sig til rådighed for at kunne vejlede og bidrage til at hjælpe innovationen på vej. Dette er i sandhed en gylden mulighed. I stedet for at it skal udarbejde datamodeller, sørge for kvaliteten i data mm., kan it få direkte deltagelse af slutbrugerne og dermed udvide horisonten for analytics mærkbart. Gartner vurderer endvidere, at vi inden for de næste par år vil se en stor tilvækst af Chief Data Officers (CDO).

Roller i organisationen
Med mængden af data til stede i forretningen og eksternt skal vi have farten sat op, så vi kan følge med den øgede konkurrence. Vi skal omfavne den store efterspørgsel fra forretningsbrugere og erkende, at vi har brug for at arbejde endnu tættere sammen. Vi skal i virkeligheden gøre op med ideen om at ”it og forretningen” skal samarbejde – de skal simpelthen smelte sammen. Roller såsom Data Scientists, Analysts, CDO’s vil blive fremtrædende. Endvidere har Gartner i år ekstra fokus på et begreb, de tidligere har beskrevet, nemlig Citizen. Ideen er, at medarbejdere, uden for deres normale roller, kan varetage del-roller. Fx kan en sælger godt være Citizen Data Scientist, hvis vedkommende via værktøjer kan lave avancerede forecast-analyser uden statistiske færdigheder. Her taler vi altså om Advanced Analytics Self-service. Efterspørgslen efter medarbejdere, der har et mix af flere roller, er højere end nogensinde før. Det understøttes af understregelsen fra Gartner om, at fokus skal være på at blande kompetencer sammen i teams, således vidensdelingen og innovationen sikres i videst muligt omfang.

Organisering og tilgang
Du sidder måske og tænker – hvordan håndterer vi dette? Hvordan sikrer vi corporate governance og ikke mindst data af høj kvalitet? I Inspari er vores erfaring, at en hybrid model kan være vejen frem. Gartner har ligeledes fokus på dette. En model, hvor det centrale enterprise data warehouse (EDW) består, men hvor decentrale data og værktøjer kan leve rundt om eller ved siden af og sikre muligheden for at afprøve teser og lave analyser, der involverer eksterne data samt kvalificere nye datasæt til det centrale EDW. Gartner understreger, at vi med denne ACE-tilgang vil blive udfordret meget på koordinering og håndtering af tiltag på tværs i forretningen. Dermed foreslås der forskellige måder at organisere sig på. Hovedtanken omkring at have en CDO i ledelsen er, at vedkommende vil have langt bedre mulighed for at sætte sit aftryk i organisationen. Hermed vil der i de forskellige forretningsenheder være medarbejdere med roller inden for data og databehandling. Og it vil fortsat have en central rolle i forhold til EDW, drift mm.

Avanceret analyse for alle
I år står der 2017 på kalenderen, og BI-værktøjerne går for alvor i retning mod avanceret analyse for alle. På få minutter er det muligt for mange medarbejdere at kombinere data fra et EDW med eksterne data. Og værktøjerne kan hurtigt spotte mønstre, give forslag til actions og deles uden teknisk indsigt. Det synes vi er en kæmpe gylden mulighed for at få slettet linjen mellem it og forretning. Flere virksomheder er begyndt at beskrive sig selv som software-virksomheder fremfor en produktionsvirksomhed – blot for at give et eksempel på, hvordan vi ser dette smelte sammen allerede. Vi glæder os til at være med til at udfordre og skabe værdi inden for de mange nye spændende muligheder, der venter os. 

Hvordan er forholdet mellem it og BI hos jer? Vi hjælper vores kunder til at skabe den rette strategi, som sikrer en stærk organisation med et datadrevet mind-set - på tværs. Læs mere

Du har netop læst kapitel 2 ud af 3 i vores føljeton fra årets Gartner Data & Analytics Summmit. Hvis du ikke har læst kapitel 1, finder du det lige her: har Gartner lige dræbt Business Intelligence? Læs også kapitel 3, der spørger om din virksomhed er klar til en Chief Data Officer? 

Gartner who? 
Og hey, hvis ikke Gartner er en del af din referenceramme, får du her en kort intro: Gartner er en international, teknologisk vidensbank, der laver forskning inden for blandt andet Business Intelligence og Data Analytics. Læs mere om Gartner

data business intelligence analytics